Debatten om, hvordan EU bør beskatte nikotinprodukter, har taget en markant drejning. udkast til udtalelse I forbindelse med revisionen af tobaksbeskatningsdirektivet (TED) har Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) udtalt sig til fordel for en risikobaseret tilgang – og støtter dermed reelt princippet om "mindre skade, mindre skat" for første gang på dette niveau.

For alle, der bekymrer sig om at mindske tobaksskader, er dette meget vigtigt.

Hvad EØSU rent faktisk siger

I sit udkast opfordrer EØSU EU til at bevæge sig væk fra en universalmodel og forbinder eksplicit afgiftsniveauer med forskelle i skadevirkninger mellem produkter. Under denne logik bør brændbare cigaretter have den højeste afgiftsbyrde, mens alternativer med lavere risiko, såsom e-cigaretter, opvarmet tobak og nikotinposer, bør beskattes væsentligt lavere eller slet ikke.

Samtidig advarer EØSU om, at for høje og dårligt udformede skatter nemt kan give bagslag. Når skattestigninger gør lovlige cigaretter uoverkommelige uden at tilbyde realistiske alternativer, presses forbrugerne mod det illegale marked i stedet for væk fra rygning. Det betyder mindre kontrol over produkterne, færre skatteindtægter for regeringerne og ingen reel gevinst for folkesundheden. Ingen vinder.

En sjælden anerkendelse af skadesreduktion

Ved at støtte en risikobaseret model gør EØSU noget, som EU-organer ofte har været tilbageholdende med at gøre åbent: at anerkende skadesreduktionslogikken.

Udtalelsen accepterer, at ikke alle nikotinprodukter indebærer den samme risiko, og at politikken bør afspejle dette. Hvis målet er at reducere rygning, skal afgifter hjælpe rygere med at bevæge sig væk fra forbrænding, ikke blokere alle udgangsveje. At holde sikrere produkter betydeligt billigere end cigaretter er et af de mest effektive værktøjer, politikerne har til at tilskynde til at skifte.

Dette er det stik modsatte af den forældede idé om, at "al nikotin er ens" og bør behandles identisk, uanset hvordan den leveres.

Et klart sammenstød med Rådets retning

Timingen af dette signal fra EØSU er særlig vigtig, fordi det går direkte på tværs af de seneste bevægelser i Rådet.

Mens EØSU opfordrer til en forholdsmæssig, risikobaseret tilgang, overvejer Rådet i øjeblikket en kraftig forhøjelse af minimumsafgiftssatserne på e-væsker med 50% i forhold til den seneste kompromistekst, som rapporteret af Rensning af luften. Dette skridt ville mindske prisforskellen mellem cigaretter og vapes, hvilket ville gøre det dyrere for rygere at skifte og underminere den samme skadesreducerende logik, som EØSU nu støtter. Forbrugerorganisationer i hele Europa advarer allerede om konsekvenserne: i en Åbent brev til den svenske regering, har en koalition af grupper opfordret ministre til at afvise urimelige nikotinafgifter og til at forsvare folkesundheden ved at forsvare Sveriges succesfulde skadesreduktionsmodel.

Dette skaber en skarp kontrast: på den ene side et rådgivende EU-organ, der anerkender, at beskatning bør afspejle forskellige risikoprofiler; på den anden side en rådstilgang, der effektivt behandler meget forskellige produkter, som om de udgør den samme risiko, blot for at maksimere skatteindtægterne.

EØSU's udtalelse er ikke lov. Den ændrer ikke automatisk TED eller binder medlemsstaterne. Men den sender et klart politisk budskab fra EU's egen institutionelle familie: Hvis beskatning skal tjene folkesundheden, skal den være risikoproportional.

For de kommende forhandlinger om tobaksbeskatningsdirektivet bør det betyde:

• Bevarelse af de højeste afgifter på brændbare cigaretter.
• Bevarelse af en betydelig prisfordel for sikrere nikotinalternativer.
• Undgå skatteniveauer, der driver rygere ind på det illegale marked i stedet for at holde op med at ryge.

Rådet har nu et valg. Det kan enten fortsætte ad den vej, hvor alle nikotinprodukter behandles, som om de var lige skadelige, eller det kan tage EØSU's råd alvorligt og tilpasse skattepolitikken til den reelle risiko.

Hvis EU mener det alvorligt med at redde liv, er "mindre skade, mindre skat" ikke et slogan. Det er den eneste sammenhængende strategi.