Reece står endnu engang ved en skillevej i sin tilgang til tobakskontrol. Trods de seneste fremskridt er regeringen nu overvejer et forbud om vaping-smagsstoffer – et træk, der truer med at underminere landets hårdt tilkæmpede fremskridt med at reducere rygerater og forbedre folkesundheden.

Grækenland har længe haft en af de højeste rygerater i Den Europæiske Union. Ifølge Eurostat, steg rygeraten i Grækenland fra 38% i 2015 til 41% i 2021, mens rygeraten faldt i mange andre EU-lande. Dette står i skarp kontrast til Sverige, hvor rygeraten er styrtdykket, og landet nu er på nippet til at blive røgfrit.

Der er dog også en positiv side. Siden 2019, hvor Grækenland officielt indførte skadesreduktion som en central del af sin politik for tobakskontrol, har landet formået at vende den tidligere voksende tendens til rygning. Rygeprocenten er nu faldet til 36%. Dette er en bemærkelsesværdig præstation sammenlignet med den stagnation eller endda tilbagegang, der er set andre steder i EU.

Trods disse fremskridt overvejer Grækenland nu et forbud mod vaping af smagsstoffer. Dette er et dybt misforstået træk. Smagsstoffer er et af de mest tiltalende aspekter af mindre skadelige alternativer til rygning, og de har vist sig at hjælpe rygere med at skifte og holde sig fra cigaretter.

Et af de mest almindelige argumenter for et smagsforbud er den såkaldte "gateway"-effekt – at vaping og lignende produkter får unge til at begynde at ryge. Dataene i Grækenland understøtter dog simpelthen ikke denne påstand. 98% af alle nikotinforbrugere i Grækenland startede med cigaretter. Kun 1% startede med vaping, poser eller opvarmet tobak. Politikerne går efter det forkerte produkt.

Et forbud mod smagsstoffer ville være et stort tilbageskridt for folkesundheden og skadesreduktion

Et forbud mod smagsstoffer ville være et stort skridt tilbage for folkesundheden og skadesreduktion. Ved at støtte et sådant forbud ville politikere presse voksne tilbage til at ryge eller ud på det sorte marked, bringe liv i fare og ignorere videnskabelige beviser. Forskning viser konsekvent, at smagsstoffer spiller en afgørende rolle i at hjælpe rygere med at holde op. Et forbud mod dem ignorerer både beviserne og folkets klare vilje og straffer hundredtusindvis af voksne eksrygere, der har formået at holde op med at ryge takket være smagsstoffer.

Grækenland er ikke alene om at overveje et sådant forbud. Syv EU-lande (Danmark, Estland, Finland, Ungarn, Litauen, Holland og Slovenien) har allerede vedtaget love, der forbyder vape-smagsstoffer. Spanien og Belgien overvejer også lignende foranstaltninger.

Resultaterne har været katastrofale. I Danmark, for eksempel, viste en undersøgelse foretaget af Tholos-fonden fandt ud af, at 93% af vapers siger, at det er nemt at finde forbudte smagsvarianter, hvilket giver næring til et blomstrende sort marked og underminerer retshåndhævelsen. Quebec, 36% af de første dampere vendte tilbage til at ryge blot seks måneder efter et smagsforbud.

EU's overordnede tilgang til reduktion af tobaksskader fejler også. EU sigter mod en rygerate på 5% inden 2040, men den nuværende tendens er, at raten kun vil falde til under 5% inden år 2100 – hele 60 år efter målet, igen baseret på Eurostat. I mellemtiden giver Sveriges omfavnelse af skadesreduktion reelle resultater, hvor landet er på nippet til at blive røgfrit.

Videnskabelig evidens er klar: smagsstoffer øger risikoen for Rygestop af 230%. Kun 2,1% af dampere rapporterer tobak som deres eksklusive smag, mens resten indtager forskellige smagsvarianter.

Politikerne skal følge beviserne og lytte til forbrugerne. 100.000 mennesker har underskrevet World Vapers' Alliances andragende mod et smagsforbud, og EU-Kommissionens høring i 2023 viste, at en flertallet støtter skadesreduktion produkter, herunder smagsstoffer.

Hvis Grækenland mener det alvorligt med at reducere rygerater og beskytte folkesundheden, skal landet fortsætte med at støtte skadesreduktion, ikke underminere den med vildledende forbud. Beviserne er klare: smagsstoffer hjælper rygere med at holde op, og at forbyde dem vil gøre langt mere skade end gavn.

Oprindeligt udgivet her