I årevis har Brasilien haft en simpel tilgang til vaping: forbyde det og komme videre. Ingen reel skelnen mellem produkter, ingen seriøs diskussion om regulering, bare et totalt forbud, der i praksis slet ikke har stoppet brugen.

Nu bliver den tilgang udfordret.

Brasiliens føderale anklagemyndighed (MPF) har anlagt et civilt søgsmål, der kan erstatte landets generelle forbud mod elektroniske cigaretter med et strengt regelsæt. Og det, der er slående, er ikke kun selve det juridiske træk – det er logikken bag det.

Et sjældent øjeblik med ærlighed i folkesundhedspolitikken

MPF anerkender åbent noget, der ofte ignoreres i disse debatter: at forbyde et produkt får det ikke til at forsvinde. Ifølge anklagerne skaber forbud en falsk følelse af sikkerhed samtidig med at de giver næring til illegale markeder og smuglernetværk.

EN undersøgelse ved universitetet i São Paulo (USP) viser, at Brasilien mister 13,7 milliarder rand i skatteindtægter hvert år på grund af ulovlig handel med vapes og forfalskede cigaretter. Manglen på regulering giver næring til det sorte marked og genererer ubeskattet salg på 15,7 milliarder rand.

Det er vigtigt, fordi når produkter bliver presset under jorden, er der ingen kvalitetsstandarder, forbrugerbeskyttelse, pålidelig information eller reelt tilsyn. Folk bruger dem stadig, bare uden regler, kvalitetskontrol eller alderstjek.

Det er det stik modsatte af at beskytte folkesundheden.

Regulering betyder ikke permissivitet

Det, der foreslås, er ikke en løsning, der er gratis for alle. Tværtimod.

MPF opfordrer til en reguleringsmodel med klare og strenge regler: obligatorisk produktregistrering, grænser for nikotinniveauer, eksplicitte sundhedsadvarsler på emballagen og et fuldstændigt forbud mod reklamer rettet mod børn og unge. Handlingen kræver også gennemsigtighed, herunder detaljerede data om forbrug og en defineret tidslinje for implementering.

Hvis man anerkender virkeligheden og reagerer med kontrol, håndhævelse og ansvarlighed, er det sådan seriøs regulering ser ud, og det er den tilgang, Brasilien burde have haft de seneste år.

Hvorfor denne debat er vigtig nu

Den nuværende tilgang har ikke reduceret efterspørgslen; faktisk er den steget, hvor antallet af brugere er steget fra 500.000 i 2018 til over 2,8 millioner i 2023. Markedet er simpelthen blevet overladt til ulovligheder. 

Et reguleret rammeværk skaber derimod betingelserne for tilsyn, forbrugerbeskyttelse og evidensbaseret politikudformning. Selvfølgelig løser denne retssag ikke alt fra den ene dag til den anden. Men den åbner døren for en mere ærlig og moden samtale om, hvordan folkesundhedspolitikken rent faktisk bør fungere.

Beviser skal prioriteres

Folkesundhed fungerer bedst, når det er baseret på fakta. Brasilien har nu en mulighed for at bevæge sig væk fra symbolske forbud og hen imod en regulatorisk tilgang, der anerkender kompleksitet, prioriterer sikkerhed og tager ansvar for resultater i den virkelige verden.

Om politikerne er klar til at tage det skridt, er endnu uvist. Men for første gang i lang tid bevæger samtalen sig endelig i den rigtige retning.