Afrika står over for et kritisk vendepunkt i sin kamp mod tobaksrygning, da det globale mål for 2025 om en relativ reduktion i tobaksbrug nærmer sig. Mens kontinentet har gjort fremskridt med at implementere tobakskontrolforanstaltninger, har den stigende popularitet af alternative nikotinprodukter udløst debatter om forbud versus regulering.

Nikotinposer og e-cigaretter har været i centrum for en ophedet debat blandt politikere, forældre og folkesundhedssektoren. På den ene side viser forskning, at poser og e-cigaretter er væsentligt sikrere end cigaretter, da de leverer nikotin uden at forbrænde tobak – hvilket skaber kræftfremkaldende giftstoffer. På den anden side har en stigning i unges nikotinforbrug i de senere år rejst spørgsmål om, hvorvidt unge voksne bliver afhængige af nikotin.

Kan restriktive politikker fremme ulovlig handel med nikotinprodukter?

Stigningen i ulovlige tobaks- og nikotinprodukter understreger, at forbudsstrategierne har fejlet. Med skatter blandt de højeste globalt er legitime produkter blevet uoverkommelige for mange i Afrika. Da rygere ikke har adgang til regulerede, lovlige og sikrere alternativer, tyr de til ulovlige produkter.

En midlertidig suspension af nikotinposer i Kenya, for eksempel et produkt, der globalt er blevet omfavnet af skadesreduktionsforkæmpere som et mindre skadeligt alternativ til rygning, har ikke reduceret efterspørgslen. I stedet har det skabt et blomstrende sort marked, hvor kvalitetskontrol ikke eksisterer, og forbrugerne er sårbare over for uregulerede, potentielt skadelige produkter.

Sorte markeder for nikotinposer og e-cigaretter er opstået i høj grad på grund af strenge reguleringsmiljøer og begrænset lovlig tilgængelighed i mange afrikanske lande. Høje punktafgifter, direkte forbud og utilstrækkelig forbrugeroplysning driver ofte forbrugerne til uregulerede kilder. Smuglernetværk udnytter disse reguleringshuller til at levere ulicenserede produkter, som ofte er billigere, men af tvivlsom kvalitet og sikkerhed, hvilket ofte resulterer i en stigning i rygerater og kriminalitet.

Efterspørgslen efter skadesreducerende produkter stammer fra den stigende bevidsthed om de sundhedsrisici, der er forbundet med traditionel rygning, og den voksende accept af alternative nikotinleveringssystemer. Restriktive politikker – såsom direkte forbud i lande som Uganda og strenge importrestriktioner i andre – har dog begrænset adgangen til sikrere, regulerede muligheder. Som følge heraf tyr forbrugerne til sorte markeder for at opfylde deres behov og udsætter sig selv for uregulerede og potentielt farlige produkter.

Er evidensbaseret regulering bedre end forbud?

Regulering af nikotinforbrug bør skabe balance mellem skadesreduktion, forbrugerbeskyttelse og realistiske forventninger til menneskelig adfærd, samtidig med at det fremmer informerede forbrugervalg. Regulering bør give forbrugerne præcise oplysninger og sikre gennemsigtig og troværdig produktion og markedsføring uden at kvæle innovation.

Forsøg på at begrænse nikotinforbruget gennem forbud eller aggressiv regulering har ikke blot mislykkedes, men ofte forværret problemet. For eksempel Sydafrikas forbud mod salg af tobaksvarer for at afbøde spredningen af COVID-19; før forbuddet blev indført, var hele 35 procent af det samlede cigaretmarked i landet ulovligt. Efter det blev implementeret, blev 100 procent af markedet ulovligt. Kriminelle operatører er nu integreret i forsyningskæden, og det vil tage år at vende dette.

Ved at bevæge sig ud over binariteten af forbud versus uregulerede markeder kan gennemtænkt, evidensbaseret regulering beskytte folkesundheden, styrke forbrugerne i Afrika og imødekomme menneskelig adfærd. At omfavne et nuanceret regelsæt i 2025 vil give os mulighed for bedre at navigere i nikotinforbrug og skabe et sundere og mere informeret samfund.

Ansvarsfraskrivelse: Synspunkter og meninger udtrykt i gæsteindlæg offentliggjort på World Vapers' Alliance's hjemmeside er de enkelte forfatteres og repræsenterer ikke nødvendigvis World Vapers' Alliance's eller dets tilknyttede selskabers synspunkter eller holdninger. Offentliggørelse af tredjepartsindhold udgør ikke en godkendelse fra WVA af de synspunkter, der udtrykkes deri.