Vi støder ofte på alarmerende overskrifter om stigningen i vaping blandt unge. Den impulsive reaktion fra politikere har dog en tendens til at bevæge sig i retning af flere reguleringer eller direkte forbud mod produkter, der allerede er ulovlige for mindreårige. Denne tilgang er ulogisk og overser fuldstændig sit primære emne: teenagere.

Et sammenlignende kig på to kulturelt ensartede lande, Australien og Storbritannien, giver et afslørende indblik. Mens Australien er en af de mest standhaftige anti-vaping-nationer, har Storbritannien en mere åben holdning.

Nylige data understreger en overraskende uoverensstemmelse: Australien har en højere vapingrate for unge end Storbritannien på trods af sine strenge regler. Hvorfor står Australien over for denne anomali?

For det første spiller forbudspsykologien en afgørende rolle. Når et produkt eller en handling forbydes, vækker det naturligt nysgerrighed, især blandt teenagere i en livsfase præget af oprør mod autoriteter og samfundsnormer. At gøre vaping til en "forbudt frugt" forstærker utilsigtet dens tiltrækningskraft.

Derudover presser strenge politikker vapingmarkedet under jorden. Ulovlige markeder mangler i sagens natur reguleringer. Der er ingen aldersverifikation eller kvalitetskontrol på plads. Resultatet? Teenagere kan nemt få adgang til vapingprodukter, og det, de får, kan være af tvivlsom kvalitet, hvilket udgør endnu større sundhedsrisici.

Et forbrugervenligt reguleringslandskab sikrer, at der er sikrere nikotinalternativer tilgængelige for voksne uden nye illegale markeder. I lande som Australien kan manglen på sådanne alternativer utilsigtet lede teenagere mod mere risikable eller uregulerede produkter.

Men kernen i problemet ligger ikke udelukkende i selve vapingen, men snarere i årsagerne til, at teenagere vælger det. Et tilbagevendende tema i adskillige undersøgelser er den dobbelte motivation, nysgerrighed og personlige udfordringer i livet.

For politikere er det urealistisk at tro, at nysgerrighed kan lovgives væk. Og selvom skræmmetaktikker kan virke som en effektiv afskrækkelse, kan overdrivelse af risici føre til yderligere intriger, ikke afskrækkelse.

Det mere dyberegående, måske mere udfordrende, problem, der skal tages op, er de underliggende udfordringer, som nutidens unge står over for. En undersøgelse foretaget af University of Illinois fremhævede et centralt punkt: teenagere, der er mindre tilfredse med deres liv, har en tendens til at tiltrække sig risikabel adfærd, herunder stofmisbrug. Problemet er ikke, at vaping er en indgangsport til rygning; det er, at ugunstige forhold i en teenagers liv fører dem til forskellige risikoforbundne vaner.

I denne sammenhæng ville en reel løsning involvere holistiske tilgange til at forbedre unges liv. Bedre sundhedspleje, robuste velfærdssystemer, forbedrede uddannelsesmuligheder og forbedrede økonomiske forhold kan fungere som beskyttende barrierer mod risikabel adfærd.

Men her ligger den ubehagelige sandhed: At anerkende dette nødvendiggør, at politikere indrømmer deres mangler i forhold til at skabe omsorgsfulde miljøer for unge. At håndtere systemiske problemer er komplekst og kræver ægte engagement. Det er meget lettere, omend ineffektivt, at give smagsvarianter og vaping skylden.

Det er på høje tid, at diskursen skifter fra blot at regulere produkter til at forstå og adressere de grundlæggende årsager, der får teenagere til at vape. Kun ved at gøre det kan vi håbe på at se et reelt fald i teenage-vaping og sikre en sundere fremtid for vores unge.