Mens verden forbereder sig på COP11 i Genève i november, er de fleste øjne rettet mod de sædvanlige globale sværvægtere. Men i år kan de vigtigste stemmer i rummet komme fra mindre nationer – lande som Trinidad & Tobago, Barbados og St. Kitts & Nevis – der træder frem og kræver videnskabeligt baserede, skadesreducerende folkesundhedspolitikker.

I en proces domineret af hemmeligholdelse, donordrevne dagsordener og anti-innovationsbias har disse lande en unik chance for at gå foran med et godt eksempel – og ændre den globale samtale om tobakskontrol.

At bryde igennem stilheden

Ved COP10 skabte St. Kitts & Nevis et våb ved at foreslå oprettelsen af en arbejdsgruppe om reduktion af tobaksskader – et dristigt træk, der ville have introduceret en længe ventet platform for videnskabsbaseret dialog. Forslaget blev afvist uden forklaring.

Denne form for vilkårlig udelukkelse er ikke ny. WHO's rammekonvention om tobakskontrol (FCTC) er blevet kritiseret for lukkede møder, ideologisk indrammede dagsordenspunkter og manglende gennemsigtighed. Magtfulde private finansieringskilder som Michael Bloomberg fortsætter med at forme dagsordenen, mens forbrugerstemmer er udelukket.

Men det er måske ved at begynde at ændre sig.

Et øjeblik for caribisk lederskab

Så sent som i år bekræftede Trinidad & Tobagos sundhedsminister, Terrence Deyalsingh, at regeringen aktivt indsamler basisdata for at informere fremtidig regulering af vaping-produkter. Dette er det første skridt i retning af at ændre landets tobakslov til at inkludere risikoproportional regulering – i erkendelse af, at sikrere nikotinalternativer ikke bør behandles på samme måde som cigaretter. Det er et lovende tegn på, at landet snart kan tilpasse sin indenrigspolitik til den voksende internationale evidens til fordel for skadesreduktion.

I mellemtiden opfordrer fremtrædende stemmer i Barbados regeringen til at tage en ledende rolle i at omforme den globale tobakskontrol på COP11 ved at forsvare skadesreduktion og kræve gennemsigtighed og inklusion.

Dette er ikke isolerede øjeblikke. De er en del af en voksende erkendelse af, at universelle forbud ikke virker – og at skadesreduktion redder liv.

Og når det kommer til COP, er størrelse ikke afgørende for effekten. Alle parter i FCTC – store som små – har lige stor stemme. Fordi beslutninger på COP vedtages ved konsensus, kan selv ét land, der taler, forhindre vildledende politikker i at udvikle sig. Derfor er det afgørende, at caribiske nationer som Trinidad & Tobago, Barbados og andre bruger deres platform til at kræve balance, gennemsigtighed og videnskabsbaseret politikudformning.

Hvorfor dette er vigtigt

Lande som Sverige, Storbritannien, New Zealand og Japan er bevis på, at støtte til adgang til sikrere nikotinalternativer kan reducere rygning dramatisk:

• Sveriges rygerate er under 6% - den laveste i verden - takket være snus, nikotinposer og vaping.
• Storbritannien har halveret rygning siden 2012 gennem dristige folkesundhedskampagner og adgang til alternativer.
• Japan halverede cigaretsalget ved at regulere produkter, der ikke brændes, med varme.
• New Zealand har reduceret rygning med 50% på bare fem år ved at promovere vaping – især i underforsynede lokalsamfund.

Alligevel vil nogle parter og konventionens sekretariat på COP11 igen forsøge at ignorere disse succeshistorier og presse på for forbud, smagsrestriktioner, skattestigninger og straffeforanstaltninger mod netop de værktøjer, der hjælper rygere med at holde op. Derfor skal alle lande, der støtter evidensbaseret politikudformning, lade deres stemmer blive hørt, uanset deres størrelse.

En global lederskabsmulighed

Fremtiden for global tobakskontrol bør ikke dikteres af de højlydte donorer eller de største lande. Den bør formes af fakta, medfølelse og mod.

For lande som Trinidad & Tobago, Barbados og St. Kitts & Nevis er COP11 en chance for at lede – ikke ved magt, men ved principper.

Når mindre nationer taler for skadesreduktion, taler de for millioner af mennesker over hele kloden.