I hele Europa er rygning stadig en af de mest presserende folkesundhedsudfordringer, men alligevel er EU's tilgang til at opnå et røgfrit mål i problemer. Med de nuværende anti-skade-reduktionsstrategier forventes EU at nå sit mål om at nå en 5% rygerate inden 2040 - med hele 60 år. Lande som Tyskland har stadig rygere på omkring 30%, og 15% af unge ryger også. Disse data tyder på, at de eksisterende tilgange, især strenge anti-vaping-foranstaltninger, ikke kun har slået fejl, men kan forværre situationen. I stedet for at revurdere disse ineffektive politikker, fordobler nogle EU-politikere ved at foreslå endnu strengere restriktioner, herunder begrænsning af adgangen til mindre skadelige nikotinalternativer som vaping, nikotinposer og opvarmede tobaksprodukter. Det er en bekymrende strategi, især når sikrere muligheder begrænses, mens traditionelle cigaretter forbliver tilgængelige.

I modsætning hertil har vellykkede skadesreduktionsmodeller i Sverige og New Zealand opnået betydelige folkesundhedssejre ved at tage en helt anden tilgang. I stedet for blot at indføre forbud, har disse lande gjort det muligt for rygere at skifte til mindre skadelige produkter som snus, vaping og nikotinposer. Sverige har f.eks. Europas laveste rygeretal og har drastisk sænket antallet af rygerelaterede sygdomme, herunder kræft. Ved at støtte adgang til mindre skadelige alternativer har Sverige bevist, at skadesreduktion virker, og at pragmatiske, forbrugervenlige politikker er nøglen til at opmuntre folk til at holde op med at ryge.

New Zealand tilbyder endnu et overbevisende eksempel på effektiv skadesreduktion. I de sidste fem år har New Zealand formået at halvere sin rygerate, hovedsageligt ved at fokusere på tilgængelige, regulerede alternativer. I dag er landet på vej til at blive det næste land til at opnå røgfri status, med mindre end 5% voksne, der ryger. New Zealands succes er et bevis på effektiviteten af forbrugervenlige regulerede, risikoreducerede nikotinprodukter til at levere hurtigere og bedre resultater for folkesundheden. Ved at prioritere videnskabsbaserede politikker, der imødekommer rygeres behov, har New Zealand vist, at fornuftig regulering af sikrere alternativer kan drive meningsfuld forandring, og hurtigt reducere rygeraterne.

Da EU fortsat kæmper med ineffektive politikker, tilbyder Sveriges og New Zealands erfaringer en overbevisende køreplan. I stedet for at begrænse sikrere alternativer bør EU's politiske beslutningstagere fokusere på evidensunderbygget skadesreduktion. En reguleret ramme, der skelner mellem rygning og sikrere alternativer, kunne hjælpe EU med at tage reelle fremskridt hen imod en sundere, røgfri fremtid.