I de seneste par år har vi været vidne til store succeser med at reducere rygeraterne globalt, især i lande, hvor rygere havde mange alternativer at vælge imellem. I Storbritannien for eksempel anbefalede Public Health England, et agentur under sundhedsministeriet, aktivt rygere at skifte til e-cigaretter. Det gjorde det muligt at indføre meget progressive rammer for vaping. På grund af disse politikker har Storbritannien set meget bedre resultater med at reducere rygning sammenlignet med mere restriktive lande.

I Storbritannien er rygeraterne faldet med 25% siden 2013 (da vaping blev populært). I modsætning hertil, i Australien, som har nogle af verdens skrappeste vaping-regler, faldt rygeraterne med kun 8% i samme periode. På grund af åbenheden over for snus, en form for røgfri tobak, rapporterer Sverige om den laveste rygningsrate for voksne i den udviklede verden med kun 7% (mens det stadig er forbudt andre steder i EU). Resultatet er lavere forekomst af ryge-inducerede sygdomme. Norge oplevede lignende succes på grund af sin afslappede tilgang til snusregulering.

I stedet for at fejre det faldende antal rygere og langt færre dødsfald, har mange regeringer, offentlige sundhedsagenturer og antirygeaktivister været på jagt efter nye fjender. De besluttede sig for at syndebuk-nikotin, og som et resultat blev kampen mod rygning gradvist forvandlet til en kamp mod nikotin. En sådan tilgang har alvorlige konsekvenser: Færre mennesker, der skifter til mindre skadelige alternativer.

Det er på tide at afslutte krigen mod nikotin. Her er seks hovedårsager til hvorfor.