De seneste kommentarer fra Jindřich Vobořil, en respekteret ekspert i folkesundhed og narkotikapolitik med årtiers international erfaring, beskriver, hvad mange af os længe har frygtet ved retningen for WHO's dagsorden for tobakskontrol. Hans beretning fra COP11-mødet i Genève afslører en proces, der har mistet videnskab og folkesundhed af syne og erstattet beviser med ideologi.  

Vobořil var chokeret over det, han oplevede: Forslag om at kriminalisere lovlige virksomheder blev seriøst diskuteret, mens lande som Kina (statsejeren af verdens største tobaksmonopol og en førende eksportør af både lovlige og ulovlige e-cigaretter) var blandt dem, der opfordrede til sådanne foranstaltninger. Hykleriet er svimlende. Den samme nation, der profiterer på millioner af rygere derhjemme, kræver straf for andre i udlandet.  

Endnu mere foruroligende er, hvor selektiv WHO-processen er blevet. Som Vobořil forklarer, blev skadesreduktion og forbrugerstemmer lukket ude – bogstaveligt talt spærret ved døren – mens visse velfinansierede NGO'er med tætte forbindelser til store donornetværk fik lov til at præge diskussionen. Mange af disse grupper er finansieret af Michael Bloombergs filantropiske netværk, som har haft stor indflydelse på global tobakskontrol i årevis. Resultatet er en ensidig samtale, der ignorerer beviser til fordel for ideologi og politik.  

I stedet for at diskutere, hvordan mindre skadelige nikotinprodukter kunne redde millioner af liv, brugte WHO-delegerede deres tid på at gentage for længst aflivede myter som "gateway-teorien". I mellemtiden blev de dokumenterede resultater fra lande som Sverige, New Zealand, Storbritannien og Japan, hvor rygerater og tobaksrelaterede sygdomme er faldet dramatisk takket være skadesreduktion, slet ikke nævnt.  

Vobořil fremfører en afgørende pointe: Det giver ingen mening at forbyde værktøjer, der reducerer skadevirkningerne ved rygning. Det bringer liv i fare, beskytter gamle interesser og åbner døren for sorte markeder. Resultatet er forudsigeligt: folk fortsætter med at ryge, det ulovlige salg vokser, og tilliden til internationale sundhedsinstitutioner kollapser.  

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) bør lade sig styre af evidens, ikke ideologi eller finansieringspres. I stedet for at kriminalisere virksomheder eller endnu værre, forbrugere, bør fokus være på at redde liv gennem innovation, forskning og åben dialog. Som Vobořil sagde, risikerer det, der sker nu, at ødelægge offentlighedens tillid fuldstændigt. Hvis WHO nægter at ændre kurs, vil organisationen bære ansvaret for millioner af dødsfald, der kunne have været forhindret.  

Det er på tide at holde op med at lade som om, at forbud, censur og lukkede døre beskytter folkesundheden. Fremtiden for tobakskontrol skal bygges på videnskab og gennemsigtighed og ikke på indflydelse og forbud.